

Velkommen til Face Club
Face Club er et ansigtsyoga univers skabt til dig, der savner mere selvkærlighed, indre ro og forbindelse til dig selv. Ansigtsyoga arbejder ikke kun med at skabe et kærligt løft til ansigtet, det handler også om at løfte din energi og skabe et kærligere selvbillede.
Skab forbindelse til dig selv
I en verden med konstante forventninger og pres fra samfundet og os selv, kan vi nemt miste kontakten til os selv. Men du behøves ikke passe ind i et bestemt ideal. Det du har brug for, er at mærke dig selv, skabe ro og finde accept i den du er. Ansigtsyoga er en selvkærlig praksis, der hjælper dig med netop det, og jeg er her for at guide dig på rejsen.
Som medlem får du
Online ansigtsyoga træningsprogrammer, guides i ansigtstape, gua sha og facecupping samt meditationer. Du får også ugentlig inspiration samt challenges som er med til at fastholde og udfordre din daglige rutine.
Tilgå via app
Få din daglig rutine med på farten og tilgå Face Club uanset hvor du befinder dig.
Dette medlemskab er til dig der:
Har svært ved at genkende dit spejlbillede
Ønsker at skabe en dybere forbindelse til dig selv gennem blid og nærværende ansigtsyoga
Ønsker at gøre en forskel for dit ansigt på en naturlig måde
Savner en enkel og overskuelig rutine der passer ind i din hverdag
Ønsker at give dit ansigt glød, styrke og velvære – indefra og ud
Vil prioritere dig selv med små selvkærlige ritualer

Som medlem får du adgang til:
Et enkelt og effektivt begynderprogram så du nemt kommer i gang
Ugentlige programmer der giver struktur og inspiration
Naturlig ansigtspleje med ansigtstape, gua sha og face cupping
Beroligende meditationer af Carla Mickelborg og Noell Elise
Face Club forum hvor du kan stille spørgsmål og få støtte
Ugentlig inspiration direkte i din indbakke


Vidste du?
Vidste du, at det faktisk ikke er aldring i sig selv, som skaber de største forandringer i dit ansigt?
Selvfølgelig bliver vi ældre, og huden mister helt naturligt noget af sin elasticitet, hvilket er med til at fremme aldringstegnene. Men ofte hænger det vi ser i spejlet sammen med vores indre velbefindende og følelsesmæssige tilstand.
Når vi gennem længere tid oplever stress, sorg eller bekymringer, sætter det sig i vores ansigtsmuskler som spændinger og ubalance. Det ses ofte efter en hård periode i livet, men det kan også være at vi helt har undertrykt og glemt os selv og vores behov. Vores ansigt fortæller hver vores historie – men vi har heldigvis muligheden for at skabe et nyt kapitel.
Ansigtsyoga er en kærlig måde at vende tilbage til dig selv på. Gennem blide men effektive øvelser afspænder og styrker du de muskler, der med tiden er blevet enten for spændte eller slappe. Du øger blod- og lymfecirkulationen, hvilket giver ny næring til huden, men vigtigst af alt, skaber du et øjeblik af ro, nærvær og dyb forbindelse til dig selv.

Det startede med...
I juni 2020 blev jeg sygemeldt med stress, angst og en mindre depression.
En konfliktfyldt skilsmisse, økonomi og arbejdspres gjorde, at jeg ramte bunden. Jeg var træt og følte mig
drænet, hvilket også kom til udtryk i mit spejlbillede. Mine øjenlåg hang. Egentlig synes jeg, det så ud til, at
hele mit ansigt havde mistet pusten.
Jeg forsøgte at give mine øjne et løft ved hjælp fra Botox.
Desværre resulterede det i, at hele mit øjenområde blev lammet, så jeg havde udtryksløse øjne i et par måneder,
indtil virkningen aftog. Mit forsøg med Botox blev kort, og jeg blev modløs ift. hvilke muligheder,
der så var ift. at komme til at se frisk ud igen.
Kort tid efter faldt jeg tilfældigvis over ansigtsyoga, og opdagede fra dag ét hvad træningen gav mig. Ikke
kun ift. mit ydre som fik et løft, men også mit sind som fik et positivt mentalt boost. Ansigtsyoga er ikke
bare træning men et redskab til at blive den bedste udgave af dig selv.